HVEM ER ØSTER HJERM BYGNINGSARTIKLER

På landet mellem Handbjerg og Hjerm, ligger Øster Hjerm Bygningsartikler, i folkemunde kaldt Øster Hjerm Brugs. Og det har den gjort siden 1919.
I de første 73 år var det mælk, mel og margarine, der blev langet over disken, men i 1991 holdt brugsen op med at sælge kolonialvarer for at koncentrere sig om artikler til byggeri.
Det er et amba-selskab, der står bag vores gamle brugs, det drives som en slags forening med 100 medlemmer og en fem mand stor bestyrelse med lokale erhvervsfolk.
Vi vil gerne tjene penge i Øster Hjerm Bygningsartikler. Ingen tvivl om det.
Men når det er sagt, så betyder den helt anderledes selskabs konstruktion, at et nul-resultat og røde tal på bundlinjen kan toleres.
Selv om vi får et nul-resultat, er vi lokalt forankret, og i de år giver vi også penge som sponsorater til de lokale idræts foreninger.
Skulle det en dag ske, at byggemarkedet blev købt op, så står der i den gamle brugs’ papirer, at pengekassens indhold skal gå til velgørende formål.
Byggemarkedet er medlem af indkøbsforeningen Jyske Byggecentre, der består af 18 små tømrerhandler, der vil være sig selv og bibeholde hver sit særpræg.
I Øster Hjerm gør forretningen i det hele taget en dyd ud af være anderledes end branchens kædebutikker.
Service og det lokale kendskab er det, Øster Hjerm fokuserer på for at overleve i konkurrencen.
Vi har for eksempel inden kundekurve ved indgangen, vores kunder får personlig betjening, en god oplevelse og måske oven i købet en personlig og sjov kommentar med på vejen ud af butikken.
Og så har vi en chauffør, der ikke laver andet end at køre varer hjem til kunderne, uden det koster ekstra.
De ansatte i Øster Hjerm Bygningsartikler har ikke for vane at rende af pladsen i utide:
Den daglige leder, Freddy Hansen, der bor i Hjerm, blev ansat i 1981 – i et barselsvikariat. Det var dengang Struer’s tidligere konservative viceborgmester, Martin Hulgaard, skulle fødes.
I 1997 overtog Freddy Hansen posten som daglig leder efter uddeler Svend Kjær.
Karen Lind, der tager sig af bogholderiet og har været ansat siden 2007.
Ib larsen, der især arbejder på trælastens lager og varemodtagelse.
Sælgeren Jan Hein har været ansat siden 1999.
Benny Culmsee, der har været ansat i firmaet siden maj 2009. Benny er chauffør og sørger for at køre varerne hjem til kunderne.
Sidste ankommet er sælgeren Daniel Nørbjerg som startede februar 2021.

JBC

Vi er medlem af indkøbsforeningen Jydske Byggecentre og Trælasthandler­ Unionen TUN. Skal du bygge, så besøg os i Ø. Hjerm Bygningsartikler, vi er altid klar med et godt tilbud.

Hos os er god service en selvfølge.